VORES HISTORIE

Den usynlige hjelm

Ordsproget ”nød lærer nøgen kvinde at spinde” kan siges at gælde for Hövdings historie. Ideen om en airbag til cyklister blev født i 2005, da Sverige vedtog en lov, der stiller krav om, at alle under 15 skal bære cykelhjelm. Dette gav anledning til en offentlig debat om obligatorisk brug af cykelhjelm og om hvorvidt kravet skulle udvides til voksne cyklister. Anna Haupt og Terese Alstin, der på det tidspunkt studerede industrielt design i Lund, begyndte at diskutere dette. Deres brainstorming førte i sidste ende til et centralt spørgsmål, uagtet om hjelme er påkrævet ved lov. Ville det være muligt at designe en cykelhjelm, som alle ville have lyst til at bære? Og hvis det var tilfældes, hvordan skulle den så se ud? Måske var den smarteste hjelm en, man slet ikke kunne se.

I forbindelse med deres specialeprojekt udviklede Haupt og Alstin en revolutionerende idé – en airbag til cyklister. De satte sig for at skabe en hjelm, der ikke var en hjelm, men snarere en airbag, der bæres omkring halsen som en krave. Dette banebrydende koncept og et innovativt design gav projektet øjeblikkelig omtale.

I 2006 vandt Hövding Venture Cup – en konkurrence, der hjælper unge iværksættere med at omsætte deres visioner til levedygtige forretningsplaner. Hövding Sverige AB blev stiftet samme år, og i løbet af de følgende syv år udvikledes projektet fra en ide til et godkendt og certificeret produkt.

 

 

 

 

 

 

 

HÖVDING I DAG

Verdens sikreste hovedbeskyttelse

Hövding regnes i dag for verdens sikreste middel til hovedbeskyttelse for cyklister. At skabe en hjelm, som alle ville have lyst til at bruge, førte til et uventet men velkomment resultat. Ifølge videnskabelige undersøgelser giver det unikke airbagsystem op til 8 x bedre beskyttelse end traditionelle cykelhjelme. Ikke så mærkeligt, at Hövding gjorde et så stort indtryk på markedet.

Flere end 150.000 af vores airbags er solgt til cyklister i over 15 lande. Og siden 2006 er Hövding vokset fra to personer med en god ide til at være et noteret selskab, som klarer alt lige fra udvikling og produktproduktion til marketing og salg. Nu har vi mere end 40 medarbejdere med et bredt udvalg af evner og ekspertise, men det har overhovedet ikke fået os til at sætte tempoet ned. I takt med at teknologien udvikles, fortsætter vi med at forbedre og forny vores produkt. Disse anstrengelser har givet liv til en ny generation af produkter, som rammer markedet i efteråret 2019. Hövding 3 er stadig verdens sikreste hovedbeskyttelse — og nu er den også opkoblet. Dette gør det muligt for den automatisk at alarmere dine kære i tilfælde af en ulykke.

 

“Med den nye produktgeneration, der rammer markedet i efteråret 2019, er Hövding 3 stadig verdens sikreste hovedbeskyttelse — og nu er den også opkoblet.”

 

VORES VISION

Fuld fart fremad ind i fremtiden

Cyklister overalt i verden er gavnlige for bymiljøerne, folkesundheden og klimaet. Vores mission er at holde disse dagligdagens helte sikre, og indtil videre har vi igennem årene beskyttet mere end 4000 cyklister i forbindelse med ulykker.  Vi er meget stolte af dette tal, men det er ikke det eneste, vi er stolte af. Det meste af det, vi har opnået, var faktisk afskrevet af andre som umuligt. Det var umuligt af fremstille en airbag med form som en krave, det var umuligt at afkode forskellene i bevægelsesmønstrene mellem normal cykling og cykeluheld, og det var umuligt at opnå godkendelse og certificering af vores specifikke airbagtype.  Men vi beviste, at de tog fejl.

Vores fortsatte tro på vores vision og det at vi gang på gang har vist, at det umulige er muligt, har givet os den enestående ekspertise, der i sidste ende har givet os adskillige globale patenter. Men vores rejse er kun lige begyndt, idet vi aldrig vil holde op med at bevæge os fremad. Alle vores medarbejdere deler et motto, som er centralt for alt hvad vi gør — Hos Hövding trives vi ved det umulige.

 

 

 

 

 

 

 

GØR EN FORSKEL

Sammen kan vi ændre verden

Hjernen er virkelig utrolig og værd at beskytte. Uden den ville vi være ude af stand til at bevæge os, tænke, føle eller interagere med verden. Den er hjemsted for vores unikke personlighed og fortolker alt, hvad vi opfatter i verden. Hjernen har en enorm kapacitet for nye måder at tænke på, og ved at beskytte den på en innovativ måde, gør vi folk i stand til at frigive deres fulde potentiale. Vi tror som altid på at sætte vores kloge hoveder sammen for at gøre det umulige muligt. Udfordrende og inspirerende mennesker er vores måde at hjælpe med at skabe en lysere fremtid.

Denne tilgang kommer til udtryk ved initiativet Every Pedal Counts, som har til formål at opfordre cyklister overalt i verden til at gå sammen om at hjælpe med at gøre cykling så fornøjeligt og sikkert som muligt.  Med de givne fordele ved cykling for både folkesundheden og klimaet kan man sige, at jo mere mennesker vælger at cykle, desto bedre. Sammen kan vi skabe en sundere, renere og sikrere verden. Start med at gøre en forskel i dag ved at blive en del af vores fællesskab.

Ønsker du at arbejde hos os?

Hvor hyggeligt!

Lige nu har vi ingen ledige job, men du kan altid sende en uopfordret ansøgning til jobs@hovding.com

/* */